Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rice bowl med sprøde grøntsager, dampet broccoli, tamari og sesam

Rice bowl med sprøde grøntsager, dampet broccoli, tamari og sesam

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide basmatiris
  • 1 broccoli (i mundrette buketter, stokken skrællet og i stave)
  • 1 bæger kinaradise i strimler
  • ½ pose gulerødder (groft revet)
  • ½ agurk (i små tern)
  • 1 brev tamari
  • 1 pose ristede sesamfrø

Tjek at du selv har

  • olie (fx ristet sesamolie)
  • havsalt
  • sukker
  • eddike (fx lagereddike)

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris og broccoli, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 minutter. Lad risene hvile et par minutter, og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

4. Damp broccolien i 2 dl saltet vand tilsat lidt olie, 3-4 minutter under låg. Dræn vandet fra, og lad broccolien køle af i koldt vand.

5. Kom imens ½ dl eddike, 1 spsk. sukker og ½ tsk. salt i en lille gryde, og varm det op, til sukkeret smelter. Tag gryden af varmen.

Servering
Vend de lune ris med eddikelagen, og anret dem i to skåle. Fordel dampet broccoli, kinaradise, gulerødder og agurker i små fine bunker oven på risene. Dryp med tamari, drys med sesamfrø, og server.

-