Rice bowl med stegt oksekød, lynsyltede agurker og grønt med sesam
Ingredienser
- 1 agurk
- 1 pose brune jasminris
- ½ pose gulerødder
- 1 hvidløgsfed
- 1 rulle oksefars med grøntsager
- 1 brev ristet sesam
- 1 bundt spinat
- 2 breve tamari-sojasauce
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx ris- eller æbleddike)
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Flæk agurk på langs, og skær derpå i skiver. Vend agurker med eddike [1p: 1-2 tsk. | 2/3p: 2-3 tsk. | 4p: 3-4 tsk.] i en skål, og krydr med salt og peber.
Pil og snit hvidløg fint. Skræl og skær gulerødder i halve skiver let på skrå. Skær bladbedestilke i stykker a 1 cm, og hak -blade groft.
Varm en gryde op, tilsæt olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3p: 2 stk. | 4p: 1 spsk.], og sautér bladbedestilke i 2-3 min. Kom -blade ved, dryp med 2-3 spsk. vand, og lad dem dampe med låget på skrå i ca. 5 min. Krydr med salt.
Varm en pande op, tilsæt olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg gulerødder i 2 min.
Drys med sesamfrø [1p: 1 spsk. | 2/3p: 2 spsk. | 4p: 1 brev], og steg videre i 2 min. Krydr med salt, og læg dem på en tallerken.
Varm panden op igen, tilsæt olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3p: 2 tsk. | 4p: 1 spsk.], og steg kødet i 3-5 min. Tilsæt hvidløg de sidste 2 min. af stegetiden. Dryp med 1 spsk. tamari, og smag til med salt og peber.
Fordel ris i skåle, og top med lynsyltede agurker, dampede bladbeder, gulerødder med sesam og stegt oksekød i små bunker. Dryp med resten af tamarien.