Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Linse-bowl med krydrede grøntsager, kimchi, æg og cashewnødder

1 personer

Ingredienser

  • ½ bundt daikon-radiser
  • 1 broccoli
  • 1 rød palermo-peberfrugt
  • ½ pose cashewnødder
  • ½ pose mukimamebønner
  • 1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 æg
  • 1 portion kogte belugalinser
  • 1 bæger kimchi

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx ris- eller æbleeddike)
Køkkentips

I dag får du flotte store radiser, som du skal lave en lille salat af. Jeg foreslår, at du skærer radiserne i korte stave. Den nemmeste måde er at skære radiserne i 3-4 mm tykke skiver. Læg skiverne sammen i små bunker, og skær dem derpå i stave i samme tykkelse. Denne metode er særlig god til grøntsager, som er farvede udenpå og hvide indeni, fx squash, agurker og radiser, fordi alle de korte stave på denne måde har lidt af den farvede skal på.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Ris
  1. Sæt risene over i 3 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

Radisesalat
  1. Skær radiserne i korte stave (se køkkentip). Vend dem med 1 spsk. eddike i en skål, og krydr med salt og peber.

Krydrede grøntsager
  1. Skær broccolien i små buketter, skræl stokken, og skær den i små tern. Skær peberfrugten i tern.

  1. Rist cashewnødderne på en tør slip let-pande i ca. 4 min. Hak dem groft.

  1. Dryp ½ tsk. olie på panden, og steg broccoli og peberfrugt i 2 min. Tilsæt mukumamebønner, og steg ved middel varme i 3 min.

  1. Krydr grøntsagerne med 1-2 tsk. bangkok-krydderi og salt. Kom grøntsagerne i en skål, og læg en tallerken over.

Stegte æg og linser
  1. Tør panden af, dryp med ½ tsk. olie, og slå æggene ud. Steg dem til spejlæg, ca. 3 min.

  1. Kom linserne i en lille gryde med lidt vand i bunden, og kog dem i 2 min. under låg. Hæld overskydende vand fra.

Servering

Anret linserne i en portionsskål, og top med radisesalat, krydrede grøntsager, kimchi, stegte æg og cashewnødder.

-