Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ris-bowl med stegt gris, marineret agurk og gomadressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 fed hvidløg
  • 1 agurk
  • 1 rødløg
  • ½ pose gulerødder
  • 1 rulle hakket gris med grøntsager
  • 1 pose gomadressing

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx ris- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris samt alt grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Marineret agurk
  1. Pil hvidløg, og hak eller riv det fint. Flæk agurk på langs, og skær den i skiver. Vend hvidløg og agurk med olie [1p: ½ tsk | 2p: 1 tsk. | 3p: 2 tsk. | 4p: 1 spsk.] og eddike [1/2p: 1-2 spsk. | 3p: 1-2 spsk. | 4p: 2-4 spsk.] i en skål. Krydr med salt og peber.

Stegt gris
  1. Pil løg, og hak det fint. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i tern a ca. 1 cm.

  1. Varm en pande med olie [1p: 1 tsk. | 2/3p: 2 tsk. | 4p: 1 spsk.] op, og steg gulerødder og løg i 2-3 min.

  1. Pluk kødet i små stykker, og steg sammen med løg og gulerødder i 4-5 min., til alt er fint lysebrunt. Krydr med peber og evt. lidt salt – kødet er lidt saltet i forvejen.

Servering

Anret ris i portionsskåle, og top med stegt gris og marineret agurk. Klip et lille hul i hjørnet af posen med gomadressing, og tegn streger af dressingen over kød og agurk.

-