Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Ris med mexi style-oksekød, avocado, cherrytomater og lime

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 avocado
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • ½ bundt forårsløg
  • ½ pose gulerødder
  • 1 lime
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Sæt vand over til ris. Skyl ris samt frugt og grønt.

Ris
  1. Sæt risene over i 6 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

Grøntsager
  1. Klargør avocadoen, og skær den i mindre stykker. Halvér cherrytomaterne, og snit forårsløgene fint. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Skær limefrugten i både.

Mexi style-oksekød
  1. Varm lidt olivenolie op på en pande, og steg oksekødet ved høj varme i 2-3 min. Rør og hak lidt i det med en træske, så det deler sig i små stykker.

  1. Tilsæt lidt buena vista-krydderi, og steg i yderligere 2 min. Tilsæt tomatpuré og halvdelen af forårsløgene, og rør igen. Tilsæt et par spsk. koldt vand, og lad det varme nogle minutter mere.

  1. Krydr kødet med ekstra buena vista-krydderi, salt, peber og lidt limesaft.

Servering

Anret ris i skåle, og top med mexi style-oksekød, avocado, cherrytomater, gulerødder, forårsløg og en skefuld creme fraiche. Dryp limesaft over retten.

Idékassen
-