Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Risotto med asparges, frisk oregano og fennikelsalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • ½ frisk hvidløg med skaft
  • 1 brev grøntsagsbouillon
  • 1 pose risottoris
  • 1 fennikel
  • 1 citron
  • 1 bundt violette asparges
  • 1 bundt frisk oregano
  • 1 karton sojacreme

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
  • Evt. hvidvin
Køkkentips

Risene i en risotto skal være al dente, så test risene, når du har brugt ⅔ af bouillonen. Det er ikke sikkert, du skal bruge det hele. Det kommer an på både grydens størrelse og hvor meget varme, der er under risottoen. Hold risottoen på et simrepunkt, og sørg hele tiden for, at risene akkurat er dækket af bouillonen.

Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra de sorte bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 35-40 min. – kog uden låg de første 10 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til bouillon, og skyl grøntsager, citron og oregano.

Risotto
  1. Pil løget, og hak det fint. Skær skaftet af hvidløget, og gem skaftet til i morgen. Hak resten af hvidløget fint.

  1. Varm en tykbundet og rummelig gryde op, tilsæt olie, og sautér løg og hvidløg i 2-3 min., til løget bliver klart uden at tage farve.

  1. Opløs imens bouillonen i 1 liter kogende vand.

  1. Tilsæt risottoris og 1 tsk. salt til gryden med løg, og steg videre i 1-2 min. Kom 2-3 spsk. eddike eller ½-1 dl hvidvin ved, og lad eddiken/hvidvinen koge helt ind.

  1. Tilsæt bouillonen lidt ad gangen de næste 20-25 min., og rør jævnligt undervejs (se køkkentip).

Salat og risottofyld
  1. Snit imens fenniklen fint, fx på et mandolinjern, og halvér citronen. Anret fenniklen i en salatskål, og vend med lidt salt, peber, citronsaft og god olivenolie.

  1. Skær den nederste træede bund af aspargsene, og snit dem i 1 cm tykke stykker på skrå. Skær evt. en af aspargesene helt tyndt, og læg den til side som sprød topping.

  1. Pluk oreganoen, og kom halvdelen i en lille skål til servering.

  1. Når risene er al dente, tilsættes asparges, resten af oreganoen og sojacremen. Kog op, og lad det simre i yderligere et par minutter, mens du smager til med salt, peber og citronsaft.

Servering

Anret den cremede risotto i dybe tallerkener, og nyd fennikelsalat til. Drys retten med frisk oregano, evt. sprød asparges, et ekstra dryp citronsaft og et kværn sort peber.

Idékassen