Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Risotto med svampe, bladbeder og mascarpone

3 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 bakke hvide champignoner
  • 2 bundter farvede bladbeder
  • Resten af timianen
  • 1 pose risottoris
  • Alle de små san marzano-tomater
  • 1 bundt bronzefennikel
  • 1 pose grønne oliven uden sten
  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 bæger mascarpone

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Evt. dijonsennep
Køkkentips

Hvis du har en sjat hvidvin – ikke mere end 1-1½ dl – så er det super lækkert at bruge i din risotto. Tilsæt den, når du er færdig med at sautere risene og inden, du kommer vand ved. Lad vinen koge lidt ind i 1-2 min.

Risottoris skal være 'al dente'– bestemt ikke rå, men heller ikke helt udkogte som almindelige ris.

Hvis du har mere mynte tilbage fra dag 2, så pluk det, snit det fint, og tilsæt det til tomatsalaten.

Inden du går igang

Sæt vand over til risotto. Skyl grøntsagerne og timianen, og børst champignonerne fri for evt. jord.

Risotto med svampe og bladbeder
  1. Pil løget, og hak det fint. Skær champignonerne i kvarte. Pluk bladbedebladene, og snit dem groft. Snit bladbedestilkene fint, og pluk timianbladene.

  1. Varm en gryde med olie op, og steg champignonerne ved høj varme, til de er flot brunede, 2-3 min.

  1. Sænk varmen, tilsæt evt. lidt mere olie samt løg, bladbedestilke og timian, og sautér videre i 1-2 min. Tilsæt risottorisene, og sautér i 1-2 min., til de er klare i farven (se køkkentip).

  1. Hæld vand i gryden lidt ad gangen, mens du jævnligt rører rundt – brug 11-12 dl i alt. Lad risottoen simre, til risene er møre, ca. 20 min.

Tomatsalat med bronzefennikel
  1. Skær imens tomaterne i kvarte, og pluk bronzefenniklen. Halvér de grønne oliven.

  1. Rør en dressing af 4-5 spsk. olivenolie, 2-3 tsk. eddike, lidt salt og evt. 12 tsk. dijonsennep, og vend tomater, bronzefennikel og oliven med dressingen. Drys solsikkekernerne henover (se køkkentip).

  1. Tilsæt bladbedbladene til den næsten færdige risotto, og lad dem simre med, til de er møre, 2-3 min.

  1. Vend mascarponen i risottoen til sidst, og rør rundt, til den er god og cremet. Smag til med salt og godt med peber.

Servering

Servér den varme, cremede risotto med tomatsalat til.

-