Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Risotto med svampe, spinat og grønne oliven

2 personer

Ingredienser

  • 2 poser hasselnødder
  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 rødløg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 bakke brune champignoner
  • 4-5 kviste vild timian
  • ½ pose grønne oliven uden sten
  • 1 bundt persillestilke
  • 1 pose risottoris
  • 1 bundt new zealand-spinat
  • Resten af tomaterne

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Den bedste bouillon til en risotto er en frisklavet grøntsagsbouillon. Brug alle de grøntsagsrester (fx løgender, en snip spinat, lidt tomat) du får fra klargøringen i dag til din bouillon, og lad endelig bouillonen simre videre, mens du laver din risotto – brug evt. en suppeøse til at komme bouillon fra gryden over i risottoen. Er du ved at løbe tør for væske til risottoen, tilsætter du bare lidt mere vand til bouillongryden, og lader det simre i 1-2 min.

Inden du går igang

Sæt 1 liter vand over til risotto, og skyl grøntsagerne og krydderurterne.

Kerner og bouillon
  1. Rist hasselnødderne og solsikkekernerne hver for sig på en tør pande, til de er gyldne. Tag dem af panden, og hak hasselnødderne groft.

  1. Pil rødløg og hvidløg, og hak begge fint. Skær svampene i kvarte. Pluk bladene af 2-3 kviste timian, og lad resten være hele. Halvér de grønne oliven, og kom dem i en skål.

  1. Kom persillestilke, de hele kviste timian og eventuelle grøntsagsrester i en lille gryde, og tilsæt 1 liter kogende vand. Kog op igen, og lad bouillonen simre i 5-10 min. (se køkkentip).

Risotto
  1. Varm imens en tykbundet gryde op, tilsæt olie, og steg svampene ved høj varme i 1-2 min.

  1. Sænk varmen, og tilsæt lidt mere olie. Kom risene ved, og steg i 3-4 min., til risene er gennemsigtige i farven.

  1. Snit imens spinaten groft, og snit evt. grove stilke lidt finere. Skær tomaterne i mindre tern.

  1. Tilsæt rødløg, hvidløg, plukket timian og tomat til risene, og steg videre i 1 minuts tid. Hæld bouillon i gryden lidt ad gangen, mens du jævnligt rører rundt. Lad risottoen simre, til risene er al dente, ca. 20 min.

  1. Tilsæt spinat til risottoen, når den næsten er færdig, og lad spinaten simre med, til den er mør, 2-3 min. Smag til med salt og sort peber, og fisk evt. timianen op inden servering.

Servering

Anret risottoen i dybe tallerkener, og drys med hasselnødder, solsikkekerner og grønne oliven.

-