Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Friske rispapirsruller med pak choy, forårsløg, agurk og koriander

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 lime
  • 1 brev peanutbutter
  • ½ hvidløgsfed
  • 1 pak choy
  • 1 agurk
  • Resten af gulerødderne
  • ½ forårsløg
  • 1 bundt koriander
  • 1 pakke rispapir

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Evt. soja
  • Evt. sød chilisauce
Køkkentips

Friske forårsruller laver du ved at væde tørret rispapir og folde det om fyldet, lige inden det spises. Sådan gør du:

Fyld et fad eller en skål med lunkent vand – bland fx 4 dl koldt vand med 2 dl kogende vand. Dyp 1 stykke rispapir ad gangen i vandet i 3-4 sek., til det er helt vådt, men stadig stift. Læg det på din tallerken, og læg lidt af fyldet i en stribe på midten. Nu skulle papiret gerne være blevet gennemvædet og blødt. Fold siderne ind over fyldet, og rul så sammen. Spis dem med fingrene!

Inden du går igang

Sæt vand over til ris og evt. rispapir (se køkkentip), og skyl risene samt frugt og grønt.

Ris
  1. Sæt risene over i 3 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

Peanutdip
  1. Riv lidt limeskal, og halvér resten af limefrugten.

  1. Rør en dip af peanutbutter, 2-3 spsk. vand og lidt limeskal og saft. Smag til med salt eller evt. soja, hvis du har, og justér evt. konsistensen med lidt mere vand – dippen skal være flydende.

Stegt pak choy og grønt til fyld
  1. Pil hvidløget, og hak eller riv det fint. Flæk pak choyen på langs.

  1. Varm olie op på en pande, og steg pak choyen på skærefladen ved høj varme i 2-3 min.

  1. Vend pak choyen med hvidløg og lidt limeskal, og dryp med limesaft. Smag til med salt eller evt. soja. Tag den af panden, og skær pak choyen groft ud.

  1. Skær agurken og gulerødderne i tynde tændstikker. Snit det halve forårsløg fint, og hak korianderen groft. Anret grøntsagerne i bunker på et lille fad.

Servering

Sæt hele herligheden på bordet (se køkkentip). Dyp rispapiret i vand, og fyld det med ris, frisk grønt, stegt pak choy og koriander. Dyp dem i peanutdip og evt. sød chilisauce, hvis du har, og spis evt. overskydende fyld til som en rissalat.

-