Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Rispapirsruller med æg, sprøde grøntsager og jordnøddedip

1 personer

Ingredienser

  • 1 bakke æg
  • 1 pose jordnøddesmør
  • ½ citron
  • Alle gulerødderne
  • Ca. ¼ spidskål
  • 1 bæger skåret grønt (fennikel/rødløg/asparges)
  • ½ dl kogte grønne linser
  • 1 pakke rispapir
  • ¼-1 bundt koriander

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Evt. sojasauce eller tamari
Køkkentips

Du skal i dag kun bruge ½ dl af de kogte linser, du kogte på dag 1. De kogte linser, du har tilovers, kan du gemme i en lufttæt beholder på køl til et andet valgfrit måltid.

I dag skal du lave friske vietnamesiske forårsruller med rispapir. Sådan gør du:

Fyld et fad med lunkent vand – fx kan du blande 4 dl koldt vand med 2 dl kogende vand fra en elkedel. Dyp 1 stykke rispapir ad gangen i vandet i 4-5 sek., til det er vådt, men stadig stift. Læg det på din tallerken, og læg lidt af fyldet i en stribe på midten – her skulle papiret gerne være så gennemvædet, at det kan rulles sammen. Fold siderne ind over fyldet, og rul så sammen.

Inden du går igang

Sæt vand over til rispapir, og skyl frugt og grønt.

'Æggekage'
  1. Pisk æg sammen med lidt salt, peber og evt. sojasauce [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk.].

  1. Varm en lille pande op med olie [1p: ½ tsk | 2p: 1 tsk.]. Kom æggemassen på panden, og lad den simre ved lav varme under låg, til den er fast, 3-7 min. afhængigt af pandens størrelse. Vend 'æggekagen' ud på en tallerken, og lad den køle lidt af. Skær derpå æggekagen i 8 lange stykker.

Jordnøddedip
  1. Rør jordnøddesmør med 1-2 spsk. vand og 1-2 spsk. citronsaft. Justér evt. konsistensen med lidt mere vand – saucen skal være tyndtflydende.

Grøntsagsfyld
  1. Skræl eller skrub gulerødder, og skær dem i tynde stave. Snit spidskål fint, og kom halvdelen i en skål til salat. Vend resten af spidskålen sammen med gulerødder og grøntsager fra bægeret i en anden skål. Læg koriander på en tallerken.

Spidskålsalat med linser
  1. Vend spidskålen i skålen sammen med linser (se køkkentip), olie [1p: ½ tsk | 2p: 1 tsk.] og resten af citronsaften. Smag til med salt og peber. 

Servering

Stil hele herligheden på bordet (se køkkentip). Fyld rispapir med grøntsager, hele korianderstilke, jordnøddedip og et stykke æggekage, og rul sammen. Spis spidskålsalat med linser ved siden af.

-