Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Er du klar på en udfordring?

I Aarstiderne vil vi gerne udfordre dig og din familie til at spise grønnere og til at tage børnene med i køkkenet. Læs mere om vores 3-ugers forløb Den Grønne Udfordring og Tag Børnene med i Køkkenet, og find den udfordring, som passer bedst til jer og jeres familie. Meld jer til inden 15. august og få en japansk kokkekniv med som gave.

Æggekage med bacon og tomat, ristet rugbrød og cremet kålsalat

Æggekage med bacon og tomat, ristet rugbrød og cremet kålsalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • Resten af gulerødderne (i stave)
  • 2 bægre græsk-inspireret yoghurt
  • ½ sommerhvidkål (snittet fint)
  • 1 bæger topping (fennikel og rødkål)
  • 2 pakker bacon i skiver
  • 1 rødløg (hakket groft)
  • 2 squash (i tern)
  • 8 æg
  • 6 skiver svedjerugbrød
  • Alle pæretomaterne (i både)
  • 1 bundt persille (hakket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • mælk

Sådan gør du

Inden du går igang: Find en brødrister, en stor pande, samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem. 

1. Skyl og klargør grøntsagerne og persillen som angivet i ingredienslisten. Kom gulerodsstavene i en skål til snackgrønt.

2. Vend yoghurt, spidskål samt fennikel og rødkål fra bægeret med topping sammen i en salatskål. Krydr med salt, peber og en lille smule eddike.

3. Kom et par dråber olie på en stor pande, og steg baconskiverne brune og sprøde på begge sider. Tag baconen af panden, men lad lidt af baconfedtet blive på panden.

4. Steg løget i baconfedtet på panden i 5-6 min., til de er klare og møre – dryp evt. med lidt olie, hvis der er brug for ekstra fedtstof. Kom squashen på panden, og steg i yderligere 2-3 min.

5. Pisk imens æggene sammen med 4 spsk. mælk, og krydr med peber og lidt salt. Hæld æggeblandingen på panden med løg og squash. Lad æg og grøntsager simre ved lav varme (evt. under låg) i ca. 7 min., til æggene har sat sig.

6. Rist rugbrødet på en brødrister i et par minutter på hver side.

7. Bred tomatskiverne ud ovenpå æggekagen, drys med persille, og top med sprød bacon.

Servering
Servér æggekage med ristet rugbrød og cremet kålsalat, og nyd snackgrønt til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-