Roastbeef med kartoffelmos og rødbedesalat
Ingredienser
- 1 pakke roastbeef sous vide
- 1 kvist rosmarin
- 1 bæger kartoffelmos
- 1 æble
- ½-1 bakke karse
- 1 bæger rødbeder i strimler
- 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Smør
- Evt. mælk
Find en gryde og en pande frem, og skyl rosmarinkvisten, æblet og karsen.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg roastbeefen i 2 min. på hver side, til den er brunet og gennemvarm, ca. 8 min. i alt. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Tilsæt rosmarinkvisten sammen med 1 spsk. smør de sidste 2 min. af roastbeefens stegetid.
Kom kartoffelmosen i en gryde, tilsæt evt. ½ dl vand eller mælk, og varm stille og roligt mosen op under omrøring, til den er gennemvarm, 7-8 min.
Skær imens æblet i tern, og klip karsen.
Vend rødbedestrimlerne med yoghurten i en skål, og smag til med salt. Drys med æbletern og karse.
Skær roastbeefen i skiver, og servér den på tallerkener sammen med kartoffelmosen og rødbedesalaten.