Roastbeef med lun kartoffelsalat og lynstegt spidskål med cherrytomater
Opskrift
Ingredienser
-
1 portion kogte kartofler (kogt på dag 2 – i kvarte)
-
¼ pose sesamfrø
-
⅔ pakke roastbeef sous vide (frys evt. resten ned)
-
1 bæger creme fraiche 18 %
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
smør
Sådan gør du
Køkkennote: Man kan fint flytte mad fra én spisekasse til en anden. I en Sense-spisekasse er der plads til 1-3 spsk. fedt. Hvis man vil bruge lidt mere til ét måltid, kan man spare lidt i et af dagens andre måltider.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Agurk, rucola, spidskål, tomat Håndfuld 3: Roastbeef Håndfuld 4: Kartofler Fedt: Olivenolie, smør, creme fraiche, sesamfrø Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, oregano |
1. Klargør kartofler, hvidløg og oregano som angivet i ingredienslisten.
2. Varm ½ spsk. olivenolie op på en pande, og steg de kvarte kartofler gyldne, 3-4 min.
3. Kom hvidløg, halvdelen af oreganoen og sesamfrøene på panden med kartofler, og steg i yderligere et minuts tid. Krydr med salt og peber, og kom kartoflerne på et fad eller en tallerken. Tør panden af.
4. Opvarm panden igen, tilsæt ½ spsk. olivenolie, og brun roastbeefen grundigt hele vejen rundt, 8-10 min. i alt. Steg resten af oreganoen med de sidste par minutter, og krydr kødet med salt.
5. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.
6. Rør 1-2 spsk. creme fraiche med salt og peber.
7. Fordel agurketern og creme fraiche-dressing over kartoflerne, og top med rucola.
8. Opvarm en anden pande, tilsæt ¼-½ spsk. olivenolie, og lynsteg spidskålen i 2 min. ved høj varme. Vend den lynstegte kål med ¼-½ spsk. smør, tomattern, salt og peber.
9. Skær kødet i tynde skiver.
Servering
Anret skiver af roastbeef toppet med spidskål og tomat på en tallerken, og spis lun kartoffelsalat med creme fraiche-dressing og rucola til.