Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Roastbeef med kold kartoffelsalat og stegte pastinakker

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye udenlandske kartofler
  • 1 pose ærter
  • 1 pakke roastbeef sous vide
  • Alle pastinakkerne
  • 2 bægre yoghurt naturel 2 %
  • 3 tomater
  • 1 bakke karse

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Dijonsennep
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og ærter. Skrub pastinakkerne, og skyl resten af grøntsagerne og karsen.

Kartofler og ærter
  1. Kog kartoflerne under låg i saltet vand i ca. 12 min. Skyl dem derefter med koldt vand, afdryp, og lad kartoflerne køle lidt af.

  1. Kom ærterne i en lille gryde med kogende vand, og giv dem et hurtigt opkog, ca. 3 min. Lad dem dryppe af i en sigte.

Roastbeef og pastinakker
  1. Varm 2 tsk. olie op på en pande, og brun roastbeefen på alle sider ved middelhøjvarme, ca. 8 min. i alt. Læg roastbeefen på et skærebræt, og lad den hvile under et viskestykke.

  1. Skær imens pastinakkerne i stave.

  1. Dryp 2 tsk. olie på panden, og steg pastinakkerne ved middel varme i 4-5 min., til de er møre med lidt bid. Krydr med salt og peber.

Kartoffelsalat
  1. Rør yoghurten med 2-3 tsk. sennep, og smag til med salt og peber.

  1. Skær de kogte kartofler i skiver, og bred dem ud på et lille fad. Dryp dressingen henover.

  1. Skær tomaterne i både. Anret tomater og ærter ovenpå kartoffelsalaten, og klip karsen henover.

Servering

Skær roastbeefen i tynde skiver, og servér kartoffelsalat og stegte pastinakker til.

-