Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Roastbeef med ovnbagte kartofler og melonsalat med grønt

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • 1 madagurk
  • 1 galia-melon
  • 1 bæger slawmix (spidskål/gulerod)
  • 1 pakke roastbeef sous vide
  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl kartoflerne, agurken og melonen.

Ovnbagte kartofler
  1. Skær kartoflerne i halve eller kvarte. Kom dem på en bageplade med bagepapir, og vend med olivenolie, salt og peber. Bag kartoflerne i ovnen i 30-35 min., til de er gyldne og møre.

Melonsalat med grønt
  1. Skræl agurken, og skær den i halve skiver. Halvér melonen, skrab kernerne ud med en ske, og skær skrællen fra. Skær melonkødet i grove tern.

  1. Vend slawmixen med agurk, lidt eddike samt salt og peber. Anret det på et fad, og top med melontern.

Roastbeef
  1. Varm en stor pande op, tilsæt lidt olie, og brun roastbeefen grundigt på alle sider, 6-8 min. i alt.

  1. Pil imens løget, og skær det i både. Pil hvidløgene, og skær dem i tynde skiver.

  1. Kom løg og hvidløg på panden, og lad dem stege sammen med kødet i 3-4 min. Krydr med salt og peber.

Servering

Servér roastbeef med ovnbagte kartofler og melonsalat med grønt.

-