Roastbeef med pesto-kartoffelsalat, syltet rødløg og tomat
Ingredienser
- 1 pose nye kartofler
- 1 rødløg
- 1 pakke roastbeef sous vide
- 1 pesto-kit (ramsløg, spinat og græskarkerner)
- 1 grøn egebladsalat
- 1 agurk
- Halvdelen af tomaterne
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike
- Sukker
Sæt vand over til kartofler, og skyl grøntsagerne.
Kog kartoflerne i 8-10 min. i saltet vand. Tag gryden af varmen, og lad kartoflerne trække under låg, ca. 5 min.
Pil rødløget, og skær det i tynde både.
Kom ½ dl eddike og ca. 2 spsk. sukker i en lille gryde, og bring det til kogepunktet. Kom rødløget i gryden, krydr med friskkværnet peber, og giv det et kort opkog. Tag gryden af komfuret, og lad det trække til spisetid.
Varm imens en stor pande godt op, tilsæt lidt olivenolie, og brun roastbeefen grundigt på alle sider, 6-8 min. i alt. Krydr med salt og peber, og læg kødet til side på en tallerken.
Kom ½-1 dl olivenolie i bægeret med pesto-kit, og blend det til en pesto, fx med en stavblender direkte i bægeret. Justér evt. konsistensen med lidt vand, og smag til med salt, peber og evt. lidt eddike.
Hæld vandet fra de nye kartofler, og lad dem afkøle lidt. Vend kartoflerne med pesto, og krydr med salt og peber.
Pluk salaten groft. Skær halvdelen af agurken i små tern og resten i stave til snackgrønt. Skær tomaterne i grove tern.
Anret salaten på et fad, kom kartofler med pesto ovenpå, og top med agurketern og tomater.
Skær roastbeefen i skiver.
Servér skiver af roastbeef toppet med lynsyltet rødløg, og spis pesto-kartoffelsalat med tomat og snackagurk til.