Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rodfrugter med tikka, tomater, grønkål og stegte æg

Rodfrugter med tikka, tomater, grønkål og stegte æg

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bæger skåret grønt (rodfrugter)
  • 1 løg (i tern)
  • 2 fed hvidløg (finthakket)
  • ½-1 brev tikka masala-pasta
  • 1 bundt grønkål (ribbet og groft hakket)
  • Resten af tomaterne (i små tern)
  • ¼ citron
  • 2 æg

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • evt. chilisauce eller ketchup

Sådan gør du

1. Varm en pande godt op, tilsæt lidt olivenolie, og steg de skårne rodfrugter gyldne og møre ved jævn varme i 10-12 min.

2. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Kom løget og hvidløget på panden til rodfrugterne, og steg i 2-3 min. Smag til med tikka masala-pasta (lidt ad gangen, det er spicy!), og steg i yderligere 1 min.

4. Vend grønkålen og tomaterne med på panden, og smag det hele til med citronsaft, salt og peber. 

5. Slå æggene ud over grøntsagerne, dæk panden med låg, og steg i 2-3 min., til hviderne er faste, men blommerne bløde.

Servering
Sæt panden på bordet, og spis retten rygende varm. Server gerne med lidt chilisauce eller ketchup til, hvis du har.

-