Rød karry med ris, squash, jordnødder og lime
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 1 pose jordnødder
- Resten af gulerødderne
- 2 løg
- 2 squash
- 2 lime
- 1 pose rød karrysauce
Tjek at du selv har
- Olie (fx kokos- eller olivenolie)
- Salt
Kom flækærterne i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til i morgen.
Sæt vand over til ris Skyl ris og alt grønt.
Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Rist jordnødderne gyldne på en tør pande, og hak dem groft.
Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og skær løg i tynde skiver. Flæk squash på langs, og skær den i ca. 1 cm. tykke skiver. Skær lime i både til servering.
Varm panden fra jordnødderne op igen, tilsæt olie, og steg gulerødder ved høj varme, til de er let brunede, 1-2 min.
Tilsæt løg og squash, og steg videre 1 min. Tilsæt karrysauce, og kog op. Lad saucen simre, til grøntsagerne er sprødmøre, 3-4 min. Smag til med salt og limesaft.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med grøntsager i rød karrysauce. Drys med jordnødder, dryp med resten af limesaften og servér.