Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Rød karry med stegt tofu, grønne asparges, frisk hvidløg og nudler

4 personer

Ingredienser

  • 2 bundter grønne asparges
  • 1 pose gulerødder
  • 2 friske hvidløg med top
  • 2 lime
  • 2 bundter forårsløg
  • 1 pose rød karrysauce
  • 2 pakker tofu med citrongræs og chili
  • 2 pakker fuldkornsnudler

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Et gammelt råd siger, at man skal knække den træede bund af sine asparges på det punkt, hvor de naturligt knækker, når den bøjes. Det synes jeg ikke er en særligt god idé, da man oftest får knækket alt for meget dejlig asparges væk. Kig i stedet på aspargesen, og se hvor roden skifter – skær lidt i den, og smag dig frem. Det tager ikke længere tid, og du får så meget mere ud af dine grøntsager.

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.

Rød karry
  1. Skær evt. træede ender af asparges (se køkkentip), og skær asparges i stykker a 3-4 cm. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Skær hvidløg i tynde skiver. Skær lime i både. Snit forårsløg fint, og gem til servering.

  1. Varm olie op på en pande eller i en wok, og steg gulerødder ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt asparges og hvidløg, og steg videre i 1 min.

  1. Tilsæt karrysauce, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er møre, 2-3 min. Smag til med limesaft og evt. lidt salt.

Stegt tofu
  1. Skær tofu i 1 cm tykke skiver. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tofu gylden ved middel varme, 2-3 min. på hver side.

Nudler
  1. Kom rigeligt, spilkogende vand i en gryde, tilsæt salt og nudler, og kog op i 1 min. Sluk for varmen, og lad nudler trække i vandet i 3 min. Hæld vandet fra.

Servering

Anret nudler i skåle, og top med rød thai-karry, grøntsager, og tofu. Drys med forårsløg og dryp evt. med saft fra resterende limebåde.

-