Rød quinoa med mibuna, flower-rosenkål og bladbeder i kokos
Opskrift
Ingredienser
-
2 poser rød quinoa
-
2 poser cashewnødder
-
1 brev peanutbutter
-
Resten af gulerødderne (i tynde tændstikker eller skiver)
-
1 dåse kokosmælk
Tjek at du selv har
-
olie (fx kokos- eller olivenolie)
-
salt
-
soja
Sådan gør du
Køkkennoter: Pil de yderste blade af citrongræsset, skær 5-10 cm af den hvide bund, og hak det fint. Den grønne del af citrongræsset kan du koge med i din quinoa – husk blot at fjerne den inden servering.
Har du ikke soja, kan du også bruge 2-3 spsk. eddike, fx hvidvinseddike, når du skal lave dressing.
Mibuna ligner til forveksling rucola med sine aflange mørke, kålgrønne blade, der dog ikke er lige så takkede som rucolaens. Mibunaen vokser som en flot, høj rosette med mange tynde stilke. Den har en mild smag af sennep, samtidig med at den er saftig og sprød.
1. Sæt vand over til quinoa, fx i en elkedel.
2. Skyl og klargør grøntsagerne og limefrugten som angivet i ingredienslisten.
3. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 4 dl kogende vand, og tilsæt salt og den grønne del af citrongræsset. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
4. Rist imens cashewnødderne på en tør pande, til de er gyldne, og hak dem groft. Kom nødderne i en skål, og tør panden hurtigt over.
5. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg rosenkålene ved middelhøj varme, til de har taget godt med farve og er sprødmøre, 3-4 min. Krydr med salt, og tag dem af panden.
6. Rør imens en dressing af peanutbutter, limeskal, limesaft, 3-4 spsk. soja (se køkkennote) og 3-4 spsk. vand. Justér evt. konsistensen med mere vand – dressingen skal være flydende.
7. Opvarm panden igen, kom olie på, og steg gulerødderne og bladbedestilkene møre ved middel varme, 2-3 min. Krydr med salt.
8. Kom bladbedeblade og snittet citrongræs med på panden, og steg videre i 1-2 min., til bladene begynder at falde sammen.
9. Tilsæt kokosmælk til panden, og kog op. Kom mibuna ved, og lad det simre i 2-4 min., til grøntsagerne er møre. Smag til med salt.
Servering
Fisk citrongræsset op af quinoaen, og fordel quinoaen i skåle. Top med grønt i kokos, og læg flower-rosenkål ovenpå. Drys med hakkede cashewnødder, og dryp med peanutdressing.