Rød thai-karry med ris, jordnødder, stegt peberfrugt og gulerødder
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 pose jordnødder
- Resten af gulerødderne
- 2 røde peberfrugter
- 1 babosa-løg
- 1 pose rød karrysauce
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Rist jordnødder gyldne på en tør pande. Hak dem groft, og gem til topping.
Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og skær peberfrugt i strimler. Pil og skær løg i tynde både.
Varm olie op i en rummelig gryde, og steg gulerødder ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt peberfrugt og løg, og steg videre i 2-3 min.
Tilsæt rød karrysauce, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er sprødmøre, 3-4 min. Smag til med salt.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med grønt i rød thai-karry. Drys med ristede jordnødder.