Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu
× Kom nemt tilbage til hverdagen: Vi giver FRI FRAGT på alle måltidskasser i perioden 6.-18. august.

Rød thai-karry med ris, jordnødder, stegt peberfrugt og gulerødder

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 pose jordnødder
  • 400 g gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 løg
  • 1 pose rød karrysauce

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Husk - til i morgen

Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 4.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Jordnødder
  1. Rist jordnødder gyldne på en tør pande. Hak dem groft, og gem til topping.

Grønt i rød thai-karry
  1. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og skær peberfrugt i strimler. Pil og skær løg i tynde både.

  1. Varm olie op i en rummelig gryde, og steg gulerødder ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt peberfrugt og løg, og steg videre i 2-3 min.

  1. Tilsæt rød karrysauce, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er sprødmøre, 3-4 min. Smag til med salt.

Servering

Anret ris toppet med grønt i rød thai-karry. Drys med ristede jordnødder.

-