Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Rød thai-karry med ris, peanuts, stegt peberfrugt og gulerødder

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • Resten af gulerødderne
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 løg
  • 1 pose rød karrysauce
  • 1 pose ristede peanuts

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Grønt i rød thai-karry
  1. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og skær peberfrugt i strimler. Pil og skær løg i tynde både.

  1. Varm olie op i en rummelig gryde, og steg gulerødder ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt peberfrugt og løg, og steg videre i 2-3 min.

  1. Tilsæt rød karrysauce, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er sprødmøre, 3-4 min. Smag til med salt.

Servering

Anret ris, og top med grønt i rød thai-karry. Drys med ristede peanuts.

-