Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rødbedebøf med salat med kikærter og stegt fladbrød

Rødbedebøf med salat med kikærter og stegt fladbrød

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½-1 rødløg (i tynde både)
  • 1 pose kogte kikærter
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 rødbedebøf
  • ½ pizzadej
  • Alle pæretomaterne (i tern)
  • 1 brev tomatrelish
  • ½ lime
  • 1 snackagurk (i tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • mel
  • aioli eller creme fraiche

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har mere fetaost tilbage, kan du smuldre lidt fetaost hen over salaten. Fetaost tæller som fedt i Sense.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Rødløg, tomat, snackagurk, rødbede og sød kartoffel fra rødbedebøf

Håndfuld 3: Kikærter, sorte bønner fra rødbedebøf

Håndfuld 4: Pizzadej, mel

Fedt: Olivenolie, evt. aioli eller creme fraiche

Smagsgivere: Salt, peber, eddike (fx hvidvinseddike), hvidløg, tomatrelish, lime

1. Skyl og klargør grøntsagerne og limefrugten som angivet i ingredienslisten. 

2. Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg rødløg og kikærter ved middel varme i 6-7 min., til rødløgene er møre, og kikærterne er gennemvarme. Tilsæt hvidløg de sidste 2 min. af stegetiden. Smag til med lidt eddike, salt og peber. Kom det i en skål, og tør panden af. 

3. Opvarm panden igen, tilsæt ½ spsk. olie, og steg rødbedebøfferne i 2-3 min. på hver side, til de er sprøde og gennemvarme.

4. Rul den halve pizzadej ud til et tykt fladbrød på en overflade drysset med lidt mel.

5. Varm en anden pande op, tilsæt ½ spsk. olie, og steg fladbrødet i 2-3 min. på hver side.

6. Vend de stegte kikærter og rødløg med tomattern, tomatrelish og limesaft. Smag til med salt og peber. Anret på et fad, og top med agurk.  

Servering
Anret rødbedebøffen med salat med kikærter og tomat, og nyd lunt fladbrød til. Supplér gerne rødbedebøffen med en skefuld aioli eller overskydende creme fraiche.

-