Rødbedebøf med salat med kikærter, chili og stegte fladbrød
Opskrift
Ingredienser
-
2 poser kogte kikærter
-
½-1 chili (hakket fint)
-
1 pakke rødbedebøffer
-
1½ pizzadej
-
Alle pæretomaterne (i tern)
-
1 brev tomatrelish
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx hvidvinseddike)
-
mel
-
aioli eller creme fraiche
Sådan gør du
Køkkennote: Hvis du har mere fetaost tilbage, kan du smuldre lidt fetaost hen over salaten. Fetaost tæller som fedt i Sense.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Rødløg, tomater, agurk, rødbede og sød kartoffel fra rødbedebøffer Håndfuld 3: Kikærter Håndfuld 4: Pizzadej, mel Fedt: Olivenolie, evt. aioli eller creme fraiche Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, chili, tomatrelish, lime |
1. Skyl og klargør grøntsagerne, chilien og limefrugten som angivet i ingredienslisten.
2. Varm en pande op, tilsæt 1-2 spsk. olie, og steg rødløg og kikærter ved middel varme i 6-7 min., til rødløgene er møre, og kikærterne er gennemvarme. Tilsæt hvidløg og lidt chili de sidste 2 min. af stegetiden. Smag til med lidt eddike, salt og peber. Kom det i en skål, og tør panden af.
3. Opvarm panden igen, tilsæt 1-2 spsk. olie, og steg rødbedebøfferne i 2-3 min. på hver side, til de er sprøde og gennemvarme.
4. Del pizzadejen i 3 lige store stykker, og rul dem til tykke fladbrød på en overflade drysset med lidt mel.
5. Varm en anden pande op, tilsæt 2 spsk. olie, og steg fladbrødene i 2-3 min. på hver side.
6. Vend de stegte kikærter og rødløg med tomattern, tomatrelish og limesaft. Smag til med salt og peber. Anret på et fad, og top med agurk og lidt chili.
Servering
Servér rødbedebøffer med salat med kikærter, tomat og chili, og nyd lune fladbrød til. Supplér gerne rødbedebøfferne med en skefuld aioli eller overskydende creme fraiche.