Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Rødbedebøffer med stegte æg, sennepscreme og linsesalat med grønkål og æble

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser grønne linser
  • 1 bundt grønkål
  • 2 æbler
  • 1 rødløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 2 breve dijonsennep
  • Alle pastinakkerne
  • 1 pakke rødbedebøffer
  • 1 bakke æg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl frugt og grønt.

Linsesalat med grønkål og æble
  1. Kom linser i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Afdryp og lad dem køle lidt af.

  1. Rib grønkål, og hak den mellemfint. Skær æble i tern. Hak løg fint. Rør lidt olie og eddike sammen i en skål, og vend grønkål, æble og løg i dressingen. Vend linser med kål og æble, og smag grundigt til med salt, peber og evt. mere eddike.

Sennepscreme
  1. Rør yoghurt med sennep – lad den gerne rive lidt i næsen. Smag til med salt og peber.

Pastinakker, rødbedebøffer og stegte æg
  1. Skræl pastinakker, og skær dem i stave a ca. 1 cm tykkelse i deres fulde længde.

  1. Varm en stor pande op med lidt olie, og steg pastinakkerne møre og gyldne, 7-8 min. Krydr med lidt salt, og tag dem af panden.

  1. Varm lidt olie op på panden, og steg rødbedebøffer gyldne og gennemstegte ved lav til middel varme, 2-3 min. på hver side.

  1. Hold rødbedebøfferne lune mellem to tallerkener. Slå æggene ud på panden, og lad dem stege ca. 3 min., til hviderne er stivnede og blommerne lune.

Servering

Anret rødbedebøffer, og top med stegte æg. Servér med stegte pastinakker og linsesalat.

-