Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Rødbedeburger med BBQ-dressing, serveret med ovnfritter og chipotle-mayo

3 personer

Ingredienser

  • 4 bagekartofler
  • 2 tomater
  • 1 hjertesalat
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • ½-1 brev BBQ-krydderi
  • 1 pakke rødbedebøffer
  • 1 pakke burgerboller med kartofler
  • 2 poser chipotle-mayo

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Aarstidernes Varme Værksted er vores grønne slagter, og her fremstiller vi bl.a. de plantebaserede rødbedebøffer, som du skal spise i dag. De saftige bøffer er lavet på rødbeder, sorte bønner, brune ris og selleri, som tilsammen giver en fyldig umami-smag og god tekstur.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220°C varmluft, og skyl alt grønt.

Ovnfritter
  1. Skær kartofler i tynde, ensartede både, og kom dem på en bageplade med bagepapir. Vend med olivenolie og salt. Bag dem gyldne og sprøde, 25-30 min.

Grønt
  1. Skær tomat i skiver, og del salat i blade.

BBQ-dressing
  1. Kom yoghurt i en skål, og smag til med BBQ-krydderi og lidt salt.

Rødbedebøf og burgerbolle
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rødbedebøf gylden og gennemstegt ved lav til middel varme, 2-3 min. på hver side (se køkkentip). Krydr med salt og peber undervejs.

  1. Varm imens burgerbolle i ovnen i 5-6 min.

Servering

Flæk burgerbolle, og smør med BBQ-dressing. Fyld med salat, tomat og rødbedebøf, og spis ovnfritter med chipotle-mayo ved siden af.

-