Rødbedeburger med chilisyltede rødløg, hjertesalat, purløgscreme og ketchup
Ingredienser
- 1 rødløg
- 1 rød chili
- 1 bundt kinesisk purløg
- 1 bæger yoghurt naturel 2 %
- 1 portion kogte kartofler
- 1 rød hjertesalat
- 1 rulle rødbedeburgerbøf-fars
- 1 pakke burgerboller med kartofler
- 1 glas ketchup
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Sukker
- Sennep (fx dijonsennep)
Tænd ovnen på 200 °C, eller find en brødrister frem til bollerne. Skyl chili og al grønt.
Pil, flæk og snit rødløget fint. Kassér top og kerner fra chilien, og skær den i tynde skiver.
Kom 1 dl eddike, 3 spsk. sukker, ½ tsk. salt og chilien i en lille kasserolle, bring det i kog, og lad det koge i ca. 1 min. Hæld 1 dl koldt vand over, og tilsæt rødløg. Lad det trække til servering, og dræn væsken fra.
Snit det kinesiske purløg fint, og vend det i yoghurten. Smag til med salt, sort peber og lidt sennep.
Varm en gavmild mængde olie op på en pande, og steg de kogte kartofler gyldne i 8-10 min. Krydr med salt.
Del hjertesalaten i blade, og kom dem i en skål til servering.
Form 3 bøffer af rødbedefarsen. Varm en ny pande op, tilsæt olie, og steg rødbedebøfferne gyldne og gennemstegte på begge sider, 5-6 min. i alt.
Varm bollerne 4-5 min. i ovnen, eller lun dem på brødristeren.
Flæk burgerbollerne, smør dem med purløgscreme, og fyld dem med salat, rødbedebøf og chilisyltede rødløg. Dyp de sprøde kartofler i ketchup.