En kålslaw – eller coleslaw – skal både vær syrlig og sød, men ikke for meget af nogen af delene. Syren mørner kålen, men skal ikke være kraftigere, end at man kan spise kålslawen som salat.
Find en brødrister frem til burgerboller, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl alt grønt.
Snit spidskål fint, gerne på et mandolinjern. Pil og snit løg i fine ringe – også gerne på et mandolinjern. Vend spidskål og løg sammen, og smag til med lidt eddike, en smule sukker og salt. Knug spidskål og løg, til det mørner, 1-2 min. (se køkkentip).
Skær tomat i tynde skiver, og gem til spisetid.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rødbedebøffer gyldne og gennemstegte ved lav til middel varme, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber undervejs.
Varm imens burgerboller på en brødrister i 3-4 min., eller varm i ovnen i 5-6 min.
Flæk burgerboller, og smør med chipotle-mayo. Fyld med tomat, kålslaw og rødbedebøffer, og spis overskydende kålslaw til som salat.