Rødbedeburger med coleslaw og røget paprikacreme
Ingredienser
- 1 spidskål
- ½-1 rødløg
- Resten af tomaterne
- 1 pakke rødbedebøffer
- 1 burgerbolle med kartoffel
- 1 pose røget paprika-creme
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Sukker
En coleslaw skal både vær syrlig og sød, men ikke for meget af nogen af delene. Syren mørner kålen, men skal ikke være kraftigere, end at man kan spise coleslawen som salat.
Find en brødrister frem til burgerboller, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl alt grønt.
Snit spidskål fint – gerne på mandolin. Snit rødløg i fine ringe – også gerne på mandolin. Vend spidskål og rødløg sammen, og smag til med lidt eddike, en smule sukker og salt. Knug kål og løg, til det mørner, 1-2 min. (se køkkentip).
Skær tomat i tynde skiver, og gem i en skål til spisetid.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rødbedebøf gylden og gennemstegt ved lav til middel varme, 2-3 min. per side. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Varm imens burgerbolle på en brødrister, 3-4 min. eller i ovnen 5-6 min.
Flæk burgerbollen, og smør med røget paprikacreme. Fyld med tomat, coleslaw og rødbedebøf, og spis overskydende coleslaw til som salat.