Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Rødbedeburgere med farvede kartoffelfritter, bøftomat, chipotle-syltede rødløg og røget paprika-creme

2 personer

Ingredienser

  • Alle alouette-kartoflerne
  • Alle de blå kartofler
  • 1 kvist rosmarin (4p: 2 stk.)
  • Alle bøftomaterne
  • ½-1 batavia-salat
  • 1 rødløg
  • ½-1 tørret chipotle-chili
  • 1 pakke rødbedebøffer
  • 1 burgerbolle med kartofler pr. person
  • 2 poser røget paprika-creme (4p: 4 stk.)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Ovnfritter
  1. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade beklædt med bagepapir, pluk rosmarin ud over, og bag dem gyldne og møre, 25-30 min.

Klargøring af øvrigt grønt
  1. Skær imens tomat i tynde skiver, og del salat i blade. Skær rødløg i tynde både, og hak chipotle-chili groft.

Chipotle-syltede rødløg
  1. Kom 1 dl eddike, ½ dl vand, 2-3 spsk. sukker og chipotle-chilien i en lille gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløg, og lad det simre i lagen, ca. 1 min. Tag gryden af varmen.

Rødbedebøffer og burgerboller
  1. Varm en pande op, tilsæt olie og steg rødbedebøffer ved middel varme til de er brunede og gennemvarme, 2-3 min. per side. Krydr med salt og sort peber undervejs.

  1. Varm burgerboller i ovnen til de er gennemvarme, 4-5 min.

Servering

Flæk burgerboller, smør med røget paprika-creme og fyld med salat, tomat, syltede rødløg og rødbedebøffer. Servér ovnfritter til.

-