Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rødbederisotto med persille-kålsalat

Rødbederisotto med persille-kålsalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • ½ rødkål (fintsnittet)
  • 1 bundt persille (groft hakket)
  • 1 bouillonterning
  • 1 løg (finthakket)
  • 2 fed hvidløg (finthakket)
  • 1 pose risottoris
  • 1 pose hasselnødder
  • ½-1 citron
  • 1 pose rødbeder (groft revet)
  • ½-1 brev gærflager

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • ristet sesamolie
  • hvidvin

Sådan gør du

Køkkennoter: Har du lidt hvidvin, er det dejligt at komme ½-1 dl i risottoen. Hvis ikke, kan du i stedet med fordel smage til med en anelse mild, lys eddike. Hvis du kommer vin i, så brug det mindre væske til kogning – bare husk, at risotto aldrig må være for tør.

Til i morgen: Kog kikærterne i en gryde med rigeligt friskt vand, evt. mens I spiser. Hæld iblødsætningsvandet fra kikærterne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre i 30-35 minutter. Opbevar dem på køl i kogevandet til i morgen.

1. Sæt 6-7 dl vand over til bouillon, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom rødkålen og persillen i en skål.

3. Udrør bouillonterningen i 6-7 dl kogende vand.

4. Sauter løg og hvidløg blødt og klart i olivenolie i en gryde, 3-4 minutter.

5. Tilsæt risottoris, og sauter dem, til de er klare. Hæld evt. ½-1 dl hvidvin ved, og lad det næsten fordampe.

6. Spæd til med kogende bouillon, lidt efter lidt, 6 dl i alt, og lad risottoen simre, til risene er møre, ca. 20 minutter. Rør jævnligt i gryden, og spæd evt. til med mere vand, hvis risottoen er ved at blive for fast.

7. Rist imens hasselnødderne på en tør, varm pande, til de er gyldne og velduftende. Afkøl, og hak dem groft.

8. Vend rødkålen og den groft hakkede persille med saften af ½ citron, lidt olie (evt. ristet sesamolie), salt, peber og de hakkede hasselnødder.

9. Vend rødbeder i risottoen, og varm retten igennem. Smag til med citronsaft, gærflager, salt og sort peber, og spæd evt. med lidt mere vand, hvis nødvendigt.

Servering
Anret rødbederisotto i dybe tallerkener, og spis persille-kålsalat ved siden af.

-