Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rødbedesuppe med lunt brød, æble, hampefrø og brøndkarse

4 personer

Ingredienser

  • 2 løg
  • Halvdelen af de nye udenlandske kartofler
  • Alle rødbederne
  • 1 bundt timian
  • 2 æbler
  • 1 bundt brøndkarse
  • 2 breve hampefrø
  • 1 surdejsbrød

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Husk - til i morgen

Kog de resterende kartofler næsten møre i saltet vand i 8-10 min. Afdryp, og opbevar de kogte kartofler på køl i en lufttæt beholder til dag 4.

Inden du går igang

Sæt vand over til suppen, og tænd ovnen på 200 °C. Skyl grøntsagerne, æblerne og krydderurterne.

Rødbedesuppe
  1. Pil løgene, og skær dem i grove stykker. Skræl kartofler og rødbeder, og skær også dem i grove stykker.

  1. Varm en tykbundet gryde op, tilsæt olie, og steg løg, kartofler, rødbeder og timiankviste i 4-5 min., til løget er blødt. Tilsæt 1-2 tsk. salt og 2-3 spsk. eddike undervejs.

  1. Hæld 9-10 dl kogende vand i gryden, og lad suppen simre i 20-25 min.

Toppings og brød
  1. Skær imens æblerne i mindre tern, og pluk brøndkarsen groft.

  1. Rist hampefrøene på en tør pande i 1-2 min., til de er gyldne.

  1. Stænk surdejsbrødet med vand, og varm det i ovnen i ca. 10 min., til det er gennemvarmt.

  1. Fisk timianstilkene op, og blend suppen, fx med en stavblender direkte i gryden, til den er glat. Smag til med salt og evt. mere eddike.

Servering

Fordel suppen i skåle, og top med æble, brøndkarse og hampefrø. Dryp evt. med en god olivenolie, kværn peber over, og nyd skiver af det lune surdejsbrød til.

-