Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Skær gulerødder i 2 cm tykke skiver på skrå. Halvér kartofler, og skær løg i ca. 2 cm tykke både.
Vend kartofler, gulerødder og løg med lidt olie på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med istanbul-krydderi, og bag det hele gyldent og mørt, 25-30 min.
Vend rødspættefileterne i lidt groft mel, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med lidt salt, og bag fileterne gennemstegte, 10-12 min.
Vend imens skåret grønt fra bægeret med yoghurt, og krydr med lidt salt.
Anret bagt grønt og fisk på tallerkener, top med raita, og servér.