Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Røræg med stegte tomater og spinatsalat med agurk og purløg

1 personer

Ingredienser

  • 1 frilandstomat
  • 1 bundt kinesisk purløg
  • 1 snackagurk
  • ½ lime
  • 1 pose bladspinat
  • 1 bakke æg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Frilandstomater vil du kunne møde i kasserne frem til september, hvis ellers vejret opfører sig pænt. Tomaterne er mere intense i smag og duft end drivhustomater, og det gør dem fantastiske til al slags madlavning. Livet på friland gør, at de udvikler et lidt tykkere skind, så de bedre kan holde til regn, rusk og direkte sollys. Kampen med vind og vejr gør, at de somme tider kan være lidt rynkede at se på, men det skal du ikke tage dig af – det har intet at gøre med, hvor friske de er, eller hvordan de smager.

Inden du går igang

Skyl grønt og citron.

  1. Halvér tomaten langs 'ækvator'. Varm olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk.] op på en pande, og steg tomat ved middel varme i ca. 5 min. – læg gerne låg på panden. Krydr med salt og peber. Tag tomat af panden.

  1. Hak purløg fint. Skær agurk i skiver. Pres lime. Vend spinat med purløg, agurk, limesaft og 1 tsk. olie i en skål. Smag til med salt og peber.

  1. Pisk æggene sammen med lidt salt og peber i en skål.

  1. Varm panden op igen, og dryp med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk.]. Kom æggemassen på panden, og lad den sætte sig let. Skrab den i flager med en dejskraber eller træpalet, til æggene lige akkurat er faste.

Servering

Anret røræg på tallerkener med stegte tomater, og servér med spinatsalat.

-