Rosmarin-bøffer med stegte kartofler og rødbede-appelsinsalat
Opskrift
Ingredienser
-
1 pakke hakket oksekød
-
½-1 kvist rosmarin (plukket og hakket groft)
-
1 portion kogte kartofler (i halve)
-
1 brev gomashio
-
1 bæger rødbeder i strimler
-
½ appelsin (skrællet og i små stykker)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
smør
Sådan gør du
Køkkennoter: Gomashio er en skøn, japansk sesamsalt, der ganske enkelt består af ristede sesamfrø og salt. Gomashio kan pifte det meste op! Drys det på alt fra supper, salater, stegt kål og nudler til æblemadder eller på et stykke stegt kød eller fisk.
Dagens ret er tæt pakket med både smag og vitaminer. Du får sødt fra rødbeder og gulerod, surt fra appelsin, bittert fra rosmarin og hvidløg, salt tilsættes som krydderi og umami får du fra bøf og kartoffel. Velbekomme.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Gulerødder, squash, rødbede Håndfuld 3: Oksekød Håndfuld 4: Kartofler, appelsin Fedt: Olivenolie, smør, gomashio Smagsgivere: Rosmarin, hvidløg, salt, peber |
1. Skyl og klargør alle grøntsagerne, rosmarinen og appelsinen som beskrevet i ingredienslisten.
2. Rør det hakkede kød med revet gulerod, hakket rosmarin, salt og peber. Form 2 hakkebøffer af farsen.
3. Varm en stor pande godt op, kom 2½ spsk. olivenolie på, og steg gulerødder og squash i skiver møre, 5-6 min.
4. Tilsæt kartoflerne, og steg yderligere 2-3 min. Steg hvidløget med det sidste minuts tid. Kom det i en skål, og tør panden af.
5. Opvarm panden igen, tilsæt 1 spsk. olivenolie og ½ spsk. smør, og steg rosmarin-bøfferne i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Anret bøfferne på tallerkener, og drys med lidt gomashio.
6. Vend imens strimler af rødbede med appelsinen og ½ spsk. olivenolie. Drys med gomashio efter smag.
Servering
Server rosmarin-bøffer med stegte kartofler og grønt, og spis rødbede-appelsinsalat til.