Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rosmarin-hakkebøf med coleslaw, stegt squash og nye kartofler

Rosmarin-hakkebøf med coleslaw, stegt squash og nye kartofler

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler
  • 1 pakke hakket oksekød
  • 1 løg (i små tern)
  • 1 kvist rosmarin (plukket og hakket groft)
  • 1 bæger slawmix (spidskål og grønkål)
  • 1 bæger creme fraiche 18 %
  • 1 snackagurk (i tern)
  • 1 squash (i tern)
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør

Sådan gør du

Køkkennoter: Du har fået et bæger slawmix i denne uges kasse, der er snittet og pakket i vores grønne værksted i Barrit. Blandingen består af squash og grønkål nyd den!

De fine, nye kartofler er gravet op af verdens største sandkasse i Egypten. De bliver fragtet til Danmark med skib, så du kan nyde nye kartofler, mens vi venter på de danske, som først kan høstes fra omkring midten af juni.

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Kom kartoflerne i en gryde, tilsæt salt, og hæld kogende vand over, til det dækker. Kog dem i 8-10 min., og lad dem trække færdig i vandet, ca. 5 min.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og rosmarinen som angivet i ingredienslisten.

4. Rør kødet med løg, rosmarin, salt og peber, og form 1 hakkebøf af farsen.

5. Vend bægeret med slawmix med creme fraichen, og smag til med salt og peber. Anret coleslawen på et lille fad, og top med agurketern. 

6. Varm en pande op, og steg rosmarin-hakkebøffen i lidt olie, 2-3 min. på den ene side. Tilsæt squash og hvidløg på panden, når du vender hakkebøffen, og steg videre i 2-3 min. Krydr med salt, peber og et par dråber eddike.

Servering
Nyd rosmarin-hakkebøf med coleslaw, stegt squash og nye kartofler. Und evt. dig selv en klat smør til!

-