Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rosmarinkødboller i tomatsauce med pasta og rucolatopping

Rosmarinkødboller i tomatsauce med pasta og rucolatopping

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder (½-1 i papirtynde skiver, ½ revet, resten i grove tern)
  • 1 bakke rucola
  • 1 løg (finthakket)
  • 1 squash (i tern)
  • 1 karton hakkede tomater
  • 1 pakke hakket oksekød
  • ½ kvist rosmarin (plukket og finthakket)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 pose conchiglioni-pasta

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

1. Skyl og klargør grøntsagerne og rosmarinen som angivet i ingredienslisten. Kom tynde skiver af gulerod i en skål sammen med rucolaen.

2. Opvarm en gryde, tilsæt lidt olivenolie, og steg finthakket løg og gulerodstern let mørt, 3-4 minutter.

3. Sæt imens vand over til pasta, fx i en elkedel.

4. Tilsæt squash, hakkede tomater og lidt under ½ dl vand til gryden med løg og gulerodstern, og lad det hele simre i 7-8 minutter, til du har en ensartet tomatsauce. Krydr med salt, peber og evt. et par dråber eddike.

5. Rør imens det hakkede kød med salt, peber, rosmarin, ½ fed presset hvidløg og revet gulerod. Form farsen til små kødboller på størrelse med tokroner.

6. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 minutter. Dræn vandet fra.

7. Varm en pande med høj kant op, tilsæt lidt olivenolie, og steg kødbollerne gyldne på alle sider i 2-3 minutter i alt. Skru lidt ned for varmen, tilsæt tomatsaucen, og lad kødbollerne simre i saucen, 5-6 minutter.

8. Vend imens tynde skiver af gulerod og rucola med lidt eddike, olivenolie og evt. lidt presset hvidløg, og krydr med salt og peber.

Servering
Server pasta i dybe tallerkener, kom små rosmarinkødboller i tomatsauce henover, og top med rucola-gulerodssalat.

-