Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Rosmarinstegt hakkebøf med nye kartofler og ferskensalat med rucola

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose nye kartofler
  • 1 fersken
  • 1 bundt rucola-salat
  • ½ bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • 1 løg
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 pakke hakket kalvekød

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Dijonsennep
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler. Skyl grøntsagerne og rosmarinen.

Nye kartofler
  1. Kog kartoflerne 8-10 min. i letsaltet vand. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i vandet, ca. 5 min.

Ferskensalat med rucola
  1. Skær ferskenen i grove tern, og pluk rucolaen groft.

  1. Rør yoghurten med ¼ tsk. sennep, og krydr med salt og peber.

  1. Vend ferskenternene med halvdelen af rucolaen, et par dråber eddike, salt og peber. Anret det på et lille fad, og tegn striber af yoghurtdressing henover. Top med resten af rucolaen.

Rosmarinstegt hakkebøf
  1. Pil løget, og skær det i tynde både. Pluk rosmarinen, og hak den groft.

  1. Form kødet til en hakkebøf, pensl med 1 tsk. olie, og krydr med salt og peber.

  1. Varm en pande eller (grill-)pande godt op, og grill hakkebøffen i ca. 3 min. på hver side, til kødsaften er klar. Kom løg og rosmarin ved, når du vender bøffen.

Servering

Nyd rosmarinstegt hakkebøf med stegte løg, nye kartofler og ferskensalat med rucola.

Idékassen