Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Rosmarinstegte koteletter og aubergine med ris og sprød spidskål

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser brune jasminris
  • 2 kviste rosmarin
  • 1 citron
  • 1 pakke nakkekoteletter
  • 2 auberginer
  • 2 hvidløgsfed
  • ½-1 spidskål

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Rosmarinstegte nakkekoteletter og aubergine
  1. Bryd rosmarinkvist i 4-5 stykker. Skær skrællen af citronen med en skrællekniv – undgå at få for meget af den hvide hinde med. Skær aubergine i tern a ca. 1 cm. Hak hvidløg fint.

  1. 1p: Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg kotelet sammen med rosmarin og citronskal, ca. 3 min. på hver side.

    2/3/4p: Varm en pande op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og brun kødet ca. 3 min. på hver side. Læg rosmarin og citronskræl på panden, krydr kødet med salt og peber, og steg 2 min. på hver side ved middellav varme.

  1. Tag kødet af panden, og hold det varmt mellem to tallerkener.

  1. Dryp olie [1/2/3p: 1 tsk. | 4p: 2 tsk.], på panden (du behøver ikke rengøre den først). Kom auberginetern på panden, og steg dem brune og møre på alle sider ved middel varme, 6-7 min. Krydr med hvidløg og salt, og dryp med lidt eddike samt den stegesky, som er løbet fra kødet, mens du stegte aubergine.

Sprød spidskål
  1. Pres citronsaft i en rummelig skål, og rør saften sammen med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 1 spsk.]. Snit spidskål fint, og vend i dressingen. Smag til med salt og peber.

Servering

Anret ris, og top med stegte auberginer. Spis nakkekoteletter og sprød spidskål til.

-