Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rösti med karryketchup og ovnbagte pastinakker med grønkål og markærter

1 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • ½ frisk hvidløg med top
  • 1 kvist rosmarin
  • 2 bagekartofler
  • Alle pastinakkerne
  • 1 brev madraskarry
  • 1 bundt grønkål
  • 1 portion kogte markærter
  • 1 glas ketchup

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 210 °C varmluft. Skur kartofler og pastinakker, og skyl grøntsagerne og rosmarinen.

Rösti og pastinakker
  1. Pil løget, halvér det, og skær det i tynde strimler. Snit hvidløget fint. Pluk rosmarinen, og hak den.

  1. Riv kartoflerne på den grove side af et rivejern. Bland de revne kartofler med løg, hvidløg, rosmarin og 1 tsk. salt i en stor skål, og lad det trække i 5 min.

  1. Del pastinakkerne i 2 eller 4 på langs. Bred dem ud i et ovnfast fad, og vend dem med halvdelen af madraskarryen, lidt olivenolie samt lidt salt. Bag dem gyldne og møre i ovnen i 20-25 min.

  1. Varm en stor pande op med en gavmild sjat olie. Knug håndfulde af kartoffelmassen, så det meste af væden løber fra, og steg röstierne gyldne og sprøde på begge sider, 6-8 min. i alt.

Grønkål og karryketchup
  1. Rib grønkålen fra stokken, og skær den i smalle strimler. Vend grønkålen med de kogte markærter, og krydr med salt, peber, olivenolie og eddike. Anret det på et fad, og top med de bagte pastinakker.

  1. Rør ketchuppen med resten af madraskarryen.

Servering

Anret röstierne på en tallerken, og nyd pastinakker, grønkål og markærter til. Dyp röstierne i karryketchup.

-