Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Saag aloo med urad-linser og stegt aubergine

Saag aloo med urad-linser og stegt aubergine

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 bakke nye danske kartofler (skuret og i 1 cm tykke skiver)
  • 1 pose urad-linser
  • 1 aubergine (i 1 cm tykke skiver)
  • 1 babosa-løg (i tynde både)
  • 5-6 cm ingefær (revet fint)
  • 1 pose bladbeder (stilke snittet fint, blade snittet groft)
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Saag aloo er et medlem af familien af saag-retter, der stammer fra Indien. Saag-retterne kendetegnes først og fremmest ved, at de består af bladgrønt, mens aloo'en kan kendes på, at den også indeholder 'aloo', der betyder kartoffel.

1. Sæt vand over til urad-linser, fx i en elkedel.

2. Skyl og skur de nye kartofler, og skær dem i 1 cm tykke skiver.

3. Varm en stor pande op med lidt olie, og steg kartoffelskiverne i 7-9 min., indtil de er gyldne og næsten møre. 

4. Skyl urad-linserne i koldt vand, og kom dem i kogende, usaltet vand, 1 del linser til 2½ dele vand. Kog i 15-20 min., og smag til med salt.

5. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

6. Varm en grillpande op. Pensl aubergineskiverne med olie, og grill dem på grillpanden i 2-3 min. på begge sider, til de har flotte grillmærker og er møre. Har du ikke en grillpande, bruger du bare en almindelig pande. Krydr med salt og sort peber.

7. Kom løg, ingefær, stilke fra bladbederne og bombay-krydderi på panden med kartoflerne, og steg i yderligere et par minutter.

8. Kom blade fra bladbederne på panden, og steg videre i 1-2 min., til bladene falder sammen. Smag retten til med salt.

Servering
Anret urad-linser på tallerkener, kom saag aloo henover, og top med de grillede auberginer.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her