Saftig kyllingebryst med jordnøddesauce serveret med BBQ-bagte grøntsager og ris
Ingredienser
- ½-1 brev BBQ-krydderi
- 1 bæger fløde
- 1 gul peberfrugt
- ½ pose gulerødder
- 1 pose hvide jasminris
- Indlæg - Børnenes Favoritter
- 1 pose jordnøddesmør
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 porre
- 1 pose ristede peanuts
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Evt. soja
Tænd ovnen på 200 °C. Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Varm olie op på en pande, og brun kyllingen af, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og lidt peber undervejs.
Skær imens peberfrugt i tynder strimler, og snit porre i skiver på ca. 1 cm.
Kom porre og peberfrugt i et ildfast fad. Hæld fløde over, og drys med BBQ-krydderi. Top grøntsagerne med stegt kylling, og bag det i ovnen i 15-20 min., til grøntsagerne er møre.
Kom imens ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Rør jordnøddesmør med vand [1/2p: 2-3 spsk. | 3/4p: 4-6 spsk. | 5p: 1-1½ dl], og smag til med salt eller evt. soja, hvis du har.
Skær gulerødder i stave til snackgrønt.
Anret bagt kylling og BBQ-grønt på tallerkener, og dryp med jordnøddesauce. Top med ristede peanuts, og servér ris og snackgulerødder til ved siden af.