Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Saftige bøftomater med stegt purpurhvede, spicy hummus og rød grønkål

2 personer

Ingredienser

  • Alle bøftomaterne
  • 1 bundt rød grønkål
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 pakke kogte purpurhvedekerner
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 agurk
  • 1 rulle spicy hummus

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx balsamico eller æbleeddike)
Inden du går igang

Skyl alt grønt. Kom hummus i en skål, så den ikke er for kold ved spisetid.

Saftige bøftomater
  1. Halvér tomater. Varm en pande op med lidt olie, og steg tomater ved middel varme på den ene side i 7 min. Vend dem, og steg dem helt møre (men stadig intakte) i ca. 5 min. Krydr med salt, peber og lidt eddike.

Stegt purpurhvede med grønkål
  1. Rib og hak imens grønkål groft. Pil og hak hvidløg fint.

  1. Varm en pande op med lidt olie, og steg grønkål i 2 min. Tilsæt purpurhvede, og steg videre i 2 min. Tilsæt hvidløg, og smag til med peber og lidt salt. Top med græskarkerner.

Spicy hummus med agurk
  1. Skær agurk i små tern.

  1. Rør hummus blød med en ske, og spæd evt. til med lidt vand, hvis du synes den er for fast.

  1. Smør hummus ud på midten af en flad tallerken i et lag a 1 cm tykkelse. Drys agurk over, dryp med lidt olivenolie, og krydr med lidt salt og peber.

Servering

Anret saftige bøftmater og stegt purpurhvede med grønkål, og spis spicy hummus med agurk til ved siden af.

-