Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Salat af blå kartofler med friske hestebønner og sennepsdressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne flækærter
  • Alle de blå kartofler
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 bundt grønne bønner
  • 1 fennikel
  • 1 bundt friske hestebønner
  • 1 brev dijonsennep
  • 1 citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Friske hestebønner er en fantastisk spise, også fordi de tager lidt ekstra tid i køkkenet. Hvis man kan ramme en dag, hvor man ikke har alt for travlt med maden, så kan det give sådan en skøn ro at stå og pille hestebønner ud af de bløde bælge, koge dem og smutte dem ud af de lysegrønne skaller. I virkeligheden kan de spises rå, men jeg foretrækker faktisk at give dem en kort kogning. God fornøjelse!

Inden du går igang

Sæt vand over til flækærter og kartofler, og skyl flækærter samt frugt og grønt.

Flækærter
  1. Kom flækærter i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem al dente, 25-30 min. Dræn vandet fra.

Blå kartofler
  1. Skræl imens kartoflerne, halvér dem, og kog dem i rigeligt saltet vand, til de er møre, 12-14 min.

Klargøring af grønt
  1. Pluk imens persille, og snit den groft. Skær stilkene af de grønne bønner. Flæk fennikel på langs, og skær den i meget tynde skiver, fx på et mandolinjern.

Bønner
  1. Åbn hestebønne-bælgene, og tag de store lysegrønne bønner ud – kassér bælgene. Damp bønnerne under låg i en gryde med lidt saltet vand i 2-3 min. Tag bønnerne op af gryden, og smut den lysegrønne skal/hinde af. Kassér kogevandet.

  1. Damp de almindelige grønne bønner under låg i gryden fra hestebønner med frisk kogende, letsaltet vand, til de er møre, 4-5 min. Hæld vandet fra.

Sennepsdressing
  1. Rør en dressing af dijonsennep, 1-2 spsk. olivenolie og 2-3 spsk. citronsaft. Krydr med lidt salt.

Servering

Spred flækærter ud på et stort fad, og fordel kartofler og fennikel henover. Top med grønne bønner og hestebønner, og dryp med evt. resterende citronsaft. Drys med persille, og dryp med sennepsdressingen. Krydr godt med salt og sort peber, og servér.

-