Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Salatbowl med friske squash-falafler, ramsløg og cremet yoghurtdressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 graffiti-aubergine
  • ½-1 batavia-salat
  • 1 squash
  • 1 portion udblødte kikærter
  • 1 bundt ramsløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 bæger salatost i tern
  • 1 brev dukkah-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. mel (fx kikærte- eller hvedemel)
Køkkentips

Det er lidt mere besværligt at lave sin egen falafelfars, end at bruge en færdiglavet fars som vi normalt gør i Vegetarkassen – men smagen belønner indsatsen. Hvis du mod forventning skulle have svært ved at få farsen til at hænge sammen, er det enten fordi den skal blendes mere, eller fordi farsen er for våd – i det sidste tilfælde kan du evt. tilsætte lidt mel (kikærte- eller hvedemel) for at gøre den nemmere at stege.

Inden du går igang

Hæld iblødsætningsvandet fra kikærter, og skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær aubergine i skiver a ca. ½ cm, og snit salat groft. Riv squash groft, og knug så meget vand ud af den som muligt. Kom derefter squash i en sigte, og lad den dryppe af.

Stegt aubergine
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aubergine gylden og gennemstegt ved lav til middel varme, 3-4 min. på hver side. Krydr med salt undervejs.

Squash-falafler
  1. Blend kikærter, squash og ramsløg med en stavblender til en sammenhængende falafelfars. Krydr med salt (se køkkentip).

  1. Varm en anden pande op, og tilsæt olie. Form falafelfarsen til små falafler, og steg dem gyldne og gennemstegte, 3-4 min. på hver side.

Cremet yoghurtdressing
  1. Blend imens yoghurt med halvdelen af salatosten til en cremet dressing. Smag til med lidt peber.

Servering

Anret salat i dybe tallerkener, og top med stegt aubergine, resten af salatosten og sprøde squash-falafler. Dryp med cremet yoghurtdressing, drys med dukkah, og servér.

-