Salat med belugalinser, grillet squash og karrydressing
Ingredienser
- 1 pose belugalinser
- ½ grøn citron
- 1 squash
- ½ agurk
- 1 forårsløg
- ½ batavia-salat
- 1 bæger yoghurt naturel 2 %
- 1 brev madraskarry
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Flydende honning
Sæt vand over til linser. Skyl linserne samt al frugt og grønt.
Kom linserne i kogende, saltet vand, og kog dem møre i 15-20 min. Dræn vandet fra, og smag til med salt og citronsaft.
Varm imens en grillpande (eller en almindelig pande) godt op. Flæk squashen på langs. Gnid skærefladerne med olivenolie og salt, og grill squashen 1-2 min. på hver side, til den får mørke striber og er sprødmør.
Kom cherrytomater (med gren) i et ovnfast fad sammen med den grillede squash. Dryp med olivenolie, og bag det i ovnen i 10-15 min.
Skær agurken i tern. Snit forårsløget fint, og skær salaten i grove stykker.
Smag yoghurten til med karry, salt og flydende honning.
Anret salat, forårsløg, agurk, linser og grillet squash på en tallerken, og dryp med karrydressingen.