Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprødt grønt med falafel, bulgur og æg

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose bulgur
  • 1 bundt kruspersille
  • Resten af gulerødderne
  • ½ mini-agurk
  • 1 rød chili
  • 1-2 æg
  • 1 brev bali-krydderiblanding
  • 1 bæger plantefars

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gulerødder, agurk, gulerod og squash fra plantefars

Håndfuld 3: Æg, kikærter fra plantefars

Håndfuld 4: Bulgur

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, persille, chili, bali-krydderi

Inden du går igang

Sæt vand over til bulgur. Skyl grøntsagerne, persillen og chilien.

Bulgur og grønt
  1. Kom bulguren i en gryde, overhæld med 1 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog under låg i 7 min., og lad trække under låg i et par minutter.

  1. Pluk salaten groft, og anret den på et stort fad.

  1. Pluk persillen, og hak den groft. Læg den til side.

  1. Skræl gulerødderne, og skær dem i tændstikker. Flæk agurken, og skær den i skiver. Snit chilien fint. Vend gulerødder og agurk med en smule chili, lidt eddike, salt og peber.

Stegte æg og falafler
  1. Opvarm ½ spsk. olie på en pande. Slå æggene ud på panden, og steg dem i 2-3 min. på hver side. Drys med lidt bali-krydderi undervejs. Kom æggene på en tallerken, og top med lidt fintsnittet chili.

  1. Blend plantefarsen og 1-2 spsk. olivenolie til en homogen fars, fx med en stavblender direkte i bægeret.

  1. Varm 1 spsk. olie op på en pande. Form små falafler af falafelfarsen, og steg dem gennemvarme og sprøde, 5-6 min. i alt.

Krydret bulgur og sprødt grønt
  1. Hæld evt. overskydende vand fra bulguren. Vend bulgur med bali-krydderi, lidt eddike, salt og peber.

  1. Vend bulguren med gulerødder og agurk. Top med falafler.

Servering

Anret falafler og sprødt grønt med bulgur på en tallerken. Nyd stegte æg til, og drys med persille.

-