Sæt vand over til æg, og skyl frugt og grønt.
Kog æggene hårdkogte, ca. 10 min. i kogende vand. Lad dem køle af under koldt vand. Pil æggene, og skær dem i kvarte.
Skræl eller skrub gulerødder, og riv dem groft på et råkostjern. Skær tomater i både. Halvér citron, og pres saft fra ½ citron. Snit salaten.
Vend gulerødder og tomat i en skål med olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk.] og citronsaft, og krydr salt og peber.
Anret salat på to tallerkener, og fordel marinerede gulerødder og tomater ovenpå. Top med hårdkogte æg, og drys hele herligheden med gomashio.