Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Salat med nye kartofler, røget mørksej, agurk og karse

Salat med nye kartofler, røget mørksej, agurk og karse

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • ½ pose ærter
  • ½ madagurk (skrællet og i tern)
  • ½ citron (skallen revet)
  • ¼ bakke karse (klippet)
  • 1 pakke koldrøget mørksej
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %

Tjek at du selv har

  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Når du skal klargøre din koldrøgede mørksej, så brug en skarp kniv. Træk skindet af fisken, og skær fisken i 2-3 mm tykke skiver. Hvis du oplever, at fisken klistrer fast til kniven, så fugt kniven med lidt vand.

1. Sæt vand over til kartofler og ærter, fx i en elkedel.

2. Kom kartoflerne i en gryde med letsaltet, kogende vand, og kog dem i ca. 8 min. Lad kartoflerne trække i kogevandet i ca. 5 min.

3. Kom imens ærterne i en kasserolle med kogende vand, og giv dem et hurtigt opkog. Afdryp ærterne.

4. Skyl og klargør agurken, citronen og karsen som angivet i ingredienslisten.

5. Fjern skindet fra mørksejen, og skær fisken i tynde skiver (se køkkennote).

6. Tag ⅓ af de kogte kartofler fra, og opbevar dem på køl i en lufttæt beholder til dag 3.

7. Skær resten af de kogte kartofler i skiver. Vend kartoffelskiverne med yoghurt, ærter, agurketern, mørksej, citronskal og karse.

Servering
Anret kartoffelsalat med mørksej og agurk i en skål, pres citronsaft over, og krydr med salt og peber.

Mellemmåltider

I dag får du skyr, banan, mandler og gulerødder til mellemmåltid. Du kan evt. mose bananen og røre den med skyren.

½ bæger skyr
1 banan
1 pose mandler
½ pose gulerødder

-